Jeg har gennem årene interesseret mig for stress- og krisehåndtering, krænkelser og traumer, og supervision på individuelt plan og i grupper. Det har jeg arbejdet med, både da jeg var ansat i Forsvaret og i min egen praksis, og det er her, jeg måske er mest opdateret på ny viden.
I dag er jeg optaget af vejledning af psykoterapeutstuderende, og jeg er i gang med at undersøge mine egne måder at bedrive vejledning på ud fra et autoetnografisk perspektiv. Jeg værdsætter det dialogiske arbejde, og når det er muligt, prøver jeg at skabe dialog i min undervisning, hvad enten det drejer sig om kommunikation og supervision, stress eller kriser.
Underviser i det nationale samarbejde med Dansk Psykoterapeutforening siden august 2022 på modulet Aktionsforskning (AR), gennemsnitligt 4 timer hver anden uge.
Ph.d. var et aktionsforskningsprojekt, og metoder fra aktionsforskning har fortsat efter afsluttet ph.d. Har arbejdet i praksis med aktionsforskningsprincipper fra 2006 til 2019. I mine egne undersøgelser af egen praksis arbejder jeg med autoetnografi.
Arbejder aktivt med voksenpædagogik. Siden 1980 har jeg lavet voksenundervisning på dags- og aftenskoler og institutter og afholdt workshops i virksomheder. Siden 1995 har jeg undervist og trænet voksne i dialogbaseret kommunikation. Fra 2006 har jeg undervist i supervision som særlig samtaleform.