Jeg interesserer mig særligt for fænomenologisk og hermeneutisk filosofi samt transpersonlig psykologi. Jeg har erfaring med at undervise mange forskellige målgrupper og finder glæde i at formidle tænkningens mange guldkorn til almindeligt interesserede mennesker, der også fornemmer, at der gemmer sig en guldgrube af tidløs visdom i tænkningens historie. Krydsfeltet mellem psykologi og filosofi er også et stort interesseområde for mig.
Underviser og modulansvarlig i det nationale samarbejde med Dansk Psykoterapeutforening siden august 2024. Underviser på modulerne Introduktion til Forskningsprincipper og Perspektiver (PP), Fænomenologi (PHEN), Aktionsforskning (AR) samt Forskning i Egen Praksis (ROP), i gennemsnitligt 4 timer om ugen.
Mangeårig undervisningserfaring særligt i videnskabsteori, etik og forskningsmetode fra Københavns Professionshøjskole og som ekstern lektor i idéhistorie og videnskabsteori ved Københavns Universitet. Ekstern lektor i videnskabsteori ved Aarhus Universitet (2004–2006) samt CBS.
Pædagogisk erfaring fra 4-årigt adjunktforløb med godkendt lektoranmodning (2014). Mange års undervisningserfaring fra både professionshøjskole og universiteter (KU, AU). Adjunktvejleder siden 2022.